Venligst udlånt af Lene Houe, Felismir Katteadfærdsklinik

Adfærdsbehandling af katte
Adfærdsproblemer kan skyldes at katten udfører naturlig adfærd på et for
ejeren upassende sted eller i en upassende sammenhæng f.eks urinering
udenfor kattebakken eller kradsemarkering på vægge eller i møbler. Eller at
katten pga sygdom udfører normal adfærd på nye for ejeren upassende steder.

F.eks vil mange katte med cystitis - blærebetændelse holde op med at benytte deres bakke, som de associerer med smerten, når de urinerer.

Endelig kan der være tale om "sygelig" adfærd, hvor katten udfører normale handlinger, men i overdreven grad eller i forkerte sammenhænge. F.eks katten der soignerer sig selv i overdreven grad, så den mister pelsen i området - eller katten der angriber sin hale voldsomt, som om den var et fremmed væsen.

Adfærdskonsultation
En adfærdskonsultation består af en eller flere dybgående samtaler med
ejeren, hvor problemet klarlægges og en årsag søges fundet. Evt. skal ejeren
udfylde og returnere et længere spørgeskema og hvis det formodes, at der
ligger sygdom bagved adfærden, samtaler jeg med normal dyrlæge for at sikre
behandling af den formodede sygdom. Hvis der er tale om henvisning fra ens
sædvanlige dyrlæge, vil der blive meldt tilbage til vedkommende angående
behandling af problemet. Når problemet er afdækket modtager ejeren en
skriftlig opfølgning, som beskriver problemet, dets formodede årsag og en
behandlingsplan. Behandling kan bestå i at årsagen til kattens problem så

vidt muligt fjernes, at kattens adfærd omdirigeres til mere hesigtsmæssige steder eller hensigtsmæssige objekter, at katten lærer at tolerere det problem, der stresser den eller at ejeren evt. lærer, hvad der udløser den
uønskede adfærd og dermed undgår den eller lærer at acceptere den.