Dyr er meget forskellige fra mennesker. De tænker og føler ikke som os og har ingen ord at udtrykke sig med. Som dyrehealer er det derfor vigtigt at kunne kommunikere med dyrenes guider via sine psykiske evner.
For at kunne lytte ”rent” til de beskeder, der samles op hos dyret, må dyrehealeren være i stand til at kunne lytte til sig selv. En dyrehealer er en der gennem sin indfølingsevne er i stand til at gå ind, og samle fysiske såvel som adfærdsmæssige problemer op. Healeren er i stand til at se og mærke, hvilke energimæssige påvirkninger det enkelte dyr er under styring af, og kan dermed finde frem til årsagen til ubalance. Ved hjælp af healing kan dyrehealeren rette op på de ubalancer der er til stede, både ved at tilføre energi til dyret, men også ved at aktivere dyrets egen selvhelbredelses proces.
Dyrehealere arbejder ofte udfra et foto af kæledyret, nogle gange får de spyt og pels fra dyret.
 Information om dyrehealing kommer fra Roots, der har en uddannelse til dyrehealer. Skolen ejes af ægteparret Joan Schroeder og Chris Freeman. Joan har skrevet en fantastisk bog Dyrets Sjæl som kan bestilles på deres Internet side. Den kan varmt anbefales til alle der interesserer sig for dyrenes velfærd, og ligeledes til alle der gerne vil have et indblik i den mere spirituelle tilgang til dyrenes plads i universet.
|