 |

|
Begrebet Hundehandlere har været kendt længe, lidt nyere men lige så trist, er begrebet kattehandlere. Er der penge at tjene på noget, kan man være sikker på,
at der er mennesker der er skrupelløse og umoralske nok til at udnytte det.
De hel og halvlanghårede katte er gået hen og blevet meget populære, og det
bliver udnyttet. Man kan jævnligt støde på annoncer med korthårede Maine Coons, sådan en race eksistere ikke, men nogle er villige til at bilde folk hvad som helst ind, hvis bare der er penge i det.
|
I sommers (2005) kunne man se en annonce med foto, blandingskillinger til salg, en blanding af en racekat og en huskat, åbenbart var der ikke rigtig salg i dem, for ugen efter kom de igen i avisen, nu som blandinger mellem to racekatte. |
De to ovenstående tilfælde er dybt umoralske, men det kunne man nok leve med. Hvad vi derimod finder meget svært at leve med, er at kattene nogle steder udelukkende bliver anset som et middel til at score kassen, uden nogen som helst hensynstagen til kattenens ve og vel, uden hensyn til at vi faktisk har en dyreværnslov, der udstikker nogle retningslinier for hvordan dyrene skal behandles. |
|
Eksempler på moralen hos sådanne kattehandlere og især en speciel handler,
kan illustreres med nedenstående eksempler.
Disse er taget ud af virkelighedens verden, og er en af grundene, til at
denne side blev lavet:
|
- Katte der går i små bure uden hensynstagen til deres arts-specifikke behov.
- Katte der dør som fluer af kattesyge, fordi der er ingen grund til at vaccinere eller holde nye katte i karantæne, det koster penge, og det er besværligt.
- På trods af karantæne, givet på grund af kattesyge, køber og sælger *man* stadig katte, med det resultat at en køber bragte en smittet kat hjem, inden den nye kat døde, nåede den at smitte den "gamle" kat, resultat 2 døde katte.
- Afhentning af gratis/billige katte, der så bliver solgt som noget de ikke er
- Løfter til tidligere ejer om at to fertile hunkatte vil få et godt og kærligt hjem SAMMEN som indekatte, hvorpå den ene bliver smidt ud i et lille bur i haven, og den anden sendt afsted til et andet hjem, for nu skal der tjenes penge på dem. Der er en så komplet mangel på moral og respekt overfor både mennesker og katte, at et hvert "normalt" menneske bliver rystet.
- Når navn og bopæl bliver for kendt, jamen så påtager *man* sig bare et andet navn og skriver en anden by i annoncen. Købere får besked på at *man* ligger i flytterod, bor langt ude på landet, at det er meget svært at finde, men *man* kan mødes på X station og afhente katten.
- At *man* i annoncer skrive "indevante" katte, er en sandhed med
modifikationer, kattene er kun vant til at
være "inde" i burene som står i baghaven.
Det er ikke rart at se på. Alligevel har vi valgt at samle nogle billeder som viser hvilket syn man kan blive mødt af hos en kattehandler.
Kontakt os HER
|
|
|
 |
|