 |
|
Hvad har katten brug for?
En kat på 4-5 kg. spiser ca. 40-70 g foder om dagen. Det er selvfølgeligt ikke ligegyldigt hvilken slags foder den får, ligesom det heller ikke er ligemeget om mennesker spiser grøn salat eller McDonalds burgere.
Hvis der drejer sig om en kat, der også har mulighed for at gå frit vil den selv sørge for at supplere kosten med mus og andet, og vil derfor spise mindre end indekatte. |
 |
Anatomisk set har katte en kort mave-tarm kanal og er derfor fra naturens hånd kødædere (kød indbefatter her knogler og pels fra små byttedyr) og kan derfor ikke leve som vegetarer. En kort mave-tarm kanal gør også at katten har svært ved at nedbryde f.eks. kornprodukter.
Da katten er kødæder har den et stort behov for proteiner - faktisk er kattes behov for proteiner dobbelt så stort som f.eks. hundens. Jo yngre katten er jo større vil dens behov for protein være. Proteiner bruges bl.a. til at opbygge muskelvæv. |
Proteiner er opbygget af aminosyrer, der kan opdeles i 2 grupper, de essentieller og de ikke-essentielle aminosyrer. De ikke-essentielle aminosyrer kan kroppen selv producere, hvorimod de essentielle skal tilføres gennem foderet.
En essentiel aminosyre for katten er aminosyren Taurin. Findes dette ikke, eller ikke i tilstrækkelige mængder, i kattens foder vil der opstå mangelsygdomme som
- Retina læsioner - irreversibel
- Dilateret cardiomyopati - reversibel
- Neurologiske problemer
- Reproduktionsproblemer
- Immunologiske problemer - kilde: http://www.dmm.dk/ernaering.php
|
|
Svinekød indeholder 496 mg Taurin pr. kg, lammekød 473 mg pr. kg., kyllingekød 337 mg. pr.kg. og torsk 314 mg. pr kg.
Der er også brug for fedt i foderet da fedtmangel kan give glansløs pels og manglende heling af sår. Fedtet hjælper også kroppen med bearbejdning af vigtige vitaminer. A, D, E, og K vitaminer er fedtopløselige og oplagres i kroppens fedtdepoter, hvis de ikke forbruges med det samme. B og C vitaminer udskilles gennem nyrerne. Ved B vitaminer sker det gennem en fælles proces, hvilket betyder at hvis en slags B vitamin udskilles p.g.a. overskud vil de øvrige B vitaminer også udskilles, selv om de ikke er i overskud. Giv derfor kun din kat B vitamin tilskud efter samråd med en dyrlæge.
Katte har som mennesker også brug for mineraler. Disse er meget vigtige - og både mangler og overskud kan have vidtrækkende konsekvenser. |
Eksempelvis kan kastrerede hankatte have tendens til at udvikle blæresten og bør derfor have en kost, der ikke har et for højt indhold af magnesium, som er en af hovedårsagerne til udvikling af blæresten. Desuden er mineralernes optagelse i kroppen afhængig af deres indbyrdes mængde i forhold til helheden.
Det var lidt om hvad du gerne skulle kunne finde på fortegnelsen over ingredienser.
Men hvilket foder skal man vælge
Man kan generelt dele foder til katte op i tre grupper:
- Populære mærker
- Specifikke mærker
- Special tilpassede mærker
|
 |
De populære mærker finder du på hylderne i supermarkedet. Disses sammensætning dækker det behov en gennemsnitskat har, uden særlig hensyntagen til kattens alder, tilstand og lignende. En del af disse mærker har en tilfredstillende grad af fordøjelighed (80%) og en for katten tiltalende smag.
De specifikke mærker er udviklet med henblik på forskellige målgrupper, f.eks. katte med et højt aktivitetsniveau, gamle katte, kastrater o.lign. |
Denne gruppe af produkter har en høj fordøjelighed (85-87%) og en for katten tiltalende smag. De forhandles i specialbutikker som dyrehandler, foderbutikker og dyrlæger.
De special tilpassede mærker forhandles udelukkende af dyrlæger til brug ved diæt af forskellige slags, forebyggelse eller behandling af lidelser.
Når du vælger skal du se på din kats behov. Nogle katte kan leve udmærket af foder fra den førstnævnte gruppe, men har katten heldbredsproblemer eller er i en risikogruppe er det bedst at rådføre sig med dyrlægen. Ønsker man at fodre med et af de specifikke mærker kan man med fordel købe store portioner hjem - det er i så fald ofte muligt at gøre det til samme pris som hvis man valgte et foder fra gruppen af populære mærker.

|
|
 |
|